10 Racekatte du skal kende, inden du køber en killing

9Burmeser


Billede fra Vetstreet.com

Burmeser racen er en blanding af en race, der oprindelig stammer fra Thailand og Burma, parret med en amerikansk siameser tilbage i 1930’erne. Burmeserne er kendt for sin lille størrelse og dens gule – næsten guldfarvede – let runde øjne. Ansigtet er efter europæiske standarder hjerteformet, mens man i USA stræber efter et næsten rundt ansigt. Den korte blanke pels kræver ingen særlig pleje. Det kan dog være en fordel at redde pelsen igennem engang imellem for at undgå, at den fælder for meget. Hvis du ønsker en stille og lydløs kat, er det ikke Burmeseren, du skal vælge. Burmeseren er kendt for sit ”snakkende” væsen, og den kræver en del opmærksomhed fra sin ejer. Til gengæld er den utrolig nem at opdrage og ligesom hunde, kan de lære at gå i snor, leje fetch og komme, når man kalder. Skuffer og døre lærer en burmeser nemt at åbne, og man kan derfor nemt risikere, at de har åbnet køkkenskabene og taget tingene ud.

Burmeseren egner sig ikke til at være meget alene hjemme, da de knytter sig stærkt til sine mennesker. Racen bliver nemt deprimeret og decideret destruktiv, hvis de er for meget alene. Derfor er burmeseren bedst egnet til familier med mere end én kat, eller til familier, hvor der mere eller mindre altid er en hjemme. Gennemsnitsalderen for en burmeser er omkring 10-17 år, men de kan have tendens til at udvikle diabetes og tandproblemer.